Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Livredderopsyn

Ved livredderopsyn, sørger vi for at sikkerheden er i top, der er livredderopsyn, det meste af dagen i sommerperioden. Orientér dig her på siden, om de præcise tidspunkter for livredderopsyn.

Der er adgang til Furesøbad strand hele året

Om sommeren fra 1. juni til 31. august, er der hver dag opsyn af livreddere fra kl. 10.00 til 18.00.

Der er adgang til vores to bassiner via badebroerne. Første bassin er meget børnevenligt med en ca. max dybde på 60 cm. I bassin nummer 2 er der en ca. max vanddybde på 2 meter.

Har du spørgsmål til badesikkerheden, er du altid velkommen til at kontakte livredderne, som du finder ved livredderhuset på stranden.

Tilsyn med badevandet

Badning i Furesøen

De 5 baderåd

1. Lær at svømme
Når du kan svømme, kan du redde dig selv og andre fra at drukne. Vælger du at gå i vandet, selvom du ikke kan svømme, bør du finde et sted, hvor du kan bunde, og med rolige vandforholdene.

2. Gå aldrig alene i vandet
Når I er flere, kan I holde øje med hinanden og reagere hurtigt, hvis noget går galt. Det giver større sikkerhed for alle. Undgå farlige lege i vandet, og råb aldrig om hjælp for sjov.

3. Læs vinden og vandet
Brug dine øjne og din sunde fornuft, før du bader. Tjek vandets dybde og strømforhold, og hold øje med vindens retning. Ved fralandsvind driver badedyr, gummibåde og luftmadrasser hurtigt til havs. Ved pålandsvind er der øget risiko for store bølger.

4. Lær stranden at kende
En ny strand kan være fuld af overraskelser, der ikke kan ses med det blotte øje. Spørg de lokale eller en livredder om strandens særlige forhold, før du går i vandet. Er der steder ved badeområdet jeg skal være særligt opmærksom på? Er der meget dybt nogle steder?

5. Slip ikke børnene af syne
Hold dig tæt ved badende børn, så I kan se og høre hinanden, og du kan nå at gribe ind, hvis det bliver nødvendigt. Selv større børn, der svømmer godt i en svømmehal, kommer nemt i vanskeligheder i mødet med bølger og uklart vand. Hold godt øje med børn, og sørg for ikke at blive distraheret.

Og husk, at det allervigtigste er, altid at holde øje med hinanden.

Furesøbad

Frederiksborgvej 101
3500 Værløse

Følg os på de sociale medier