Tilsyn med badevandet

Novafos har målere på overløbene ved Fredtoftebassinet og Farumgård, der registrerer, hvornår der er overløb og varigheden af disse.

Ved kraftig nedbør kan der være overløb af fortyndet spildevand via disse udløb. I disse tilfælde kan der ske en kortvarig forurening af badevandet fra overløbene.

Overløb fra Fredtoftebassinet F-U7 (Fredtofteparken) (data modtaget fra Novafos):

Overløb ved Farumgård F-U8 (data modtaget fra Novafos):

Overløb ved Maglehøj F-U2 (Skallepanden)(data modtaget fra Novafos):

Badevandsanalyser for 2025

* For udmærket badevand - set ud fra en vurdering af 95-percentilen, dvs. 95 % af analyseresultaterne skal overholde grænseværdien i badevandsæsonen.

** Antal kolonidannende enheder.

Der kan være ikter i vandet ved Furesøbad.

* For udmærket badevand - set ud fra en vurdering af 95-percentilen, dvs. 95 % af analyseresultaterne skal overholde grænseværdien i badevandsæsonen.

** Antal kolonidannende enheder.

* For udmærket badevand - set ud fra en vurdering af 95-percentilen, dvs. 95% af analyseresultaterne skal overholde grænseværdien i badevandsæsonen.

** Antal kolonidannende enheder.

* For udmærket badevand - set ud fra en vurdering af 95-percentilen, dvs. 95 % af analyseresultaterne skal overholde grænseværdien i badevandsæsonen.

** Antal kolonidannende enheder.

Furesøbad

Søndersø

Høje Klint

Farum Sø

Der er taget analyser af badevandet som er analyseret for indhold af PFAS.

Vejledende grænseværdi for badevand er 40 ng/L

Den vejledende grænseværdi for badevand er beregnet ud fra WHO’s anbefalinger for badevand. På baggrund af anbefalingerne skal den vejledende grænseværdi for badevand fastsættes til 20 gange kriteriet for drikkevand.

Miljøstyrelsen baserer den vejledende grænseværdi for badevand på drikkevandskvalitetskravet for sum af 4 PFAS. Den vejledende grænseværdi for sum af 4 PFAS i badevand er derfor 40 ng/L.

Furesø Kommune har taget analyser i 2022 og 2025.

I 2025 blev der desuden udtaget for PFAS 22. Analyserne kan du se på kommunens side om PFOS/PFAS.

Vandprøverne analyseres for indholdet af E. coli og intestinale enterokokker i overensstemmelse med reglerne for kontrol af badevand.

Hvor kommer bakterierne fra?

E. Coli og intestinale enterokokker er såkaldte indikatorbakterier, som stammer fra tarmen hos mennesker og dyr. De er sjældent selv sygdomsfremkaldende, men når de findes i vandet, er det et tegn på forurening med afføring (fra dyr eller mennesker).

Dermed er der risiko for, at andre sygdomsfremkaldende bakterier eller vira findes i vandet, f. eks. salmonella eller campylobacter (der kan give diarré).

Da søer er en del af økosystemet må det forventes, at bakterierne forefindes naturligt i vandet pga. fugleklatter og ekskrementer fra andre dyr, men bliver indholdet af bakterier for højt er vandet uhygiejnisk .

Furesø Kommune har sammenlignet badevandsanalyserne med overløbshændelser og kan ikke finde en sammenhæng mellem badevandsmålingerne og de registrerede overløb.

Grænseværdier

På baggrund af indholdet af bakterier klassificeres vandkvaliteten som enten udmærket, god, tilfredsstillende eller ringe. Udmærket er den bedste klassifikation.

Badevandet i Furesø Kommune kan normalt klassificeres som god eller udmærket.

Udmærket badevand:

• E. Coli <500
• Enterokokker <200
  

God/tilfredsstillende badevand:

• E. Coli 500-900
• Enterokokker 200-300

Ringe badevand:

• E. Coli >900
• Enterokokker >330

Kommunen holder øje med om der er masseopblomstringer af alger.

Hvis der ved en samlet vurdering skønnes, at der er risiko for, at algerne er sundhedsfarlige, opsætter kommunen skilte, der informerer om tilstedeværelsen af giftige alger og om at badning frarådes.

Vær dog altid selv opmærksom, når du bader.

En tommelfingerregel og et godt baderåd er, at hvis du ikke kan se dine tæer, når du står i vand til knæene, så er der for mange alger, og du bør ikke bade.

Hvorfor kommer der flere alger i forsommeren?

I forsommeren forekommer der ofte planktonalger i de danske søer og havområder. 

De planktonalger, som kan forekomme i danske søer og havområder er mikroskopiske planter, der svæver frit i vandet, og som transporteres af strøm og vind.

Algevækst i søer er betinget af søens temperatur, mængden af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i søen og den lysmængde, søen modtager. Når næringsstofferne er tilgængelige, begynder algerne at vokse, så snart lysmængden og temperaturen stiger. I søer er det primært fosfor der er den begrænsende faktor.

I søer vil man se et maksimum af alger om foråret og derefter en periode med klart vand, som efterfølges af et efterårsmaksimum af alger.

I perioden med klart vand er der mangel på et af næringsstofferne. Ved nedbrydning af alger frigives næringsstoffer og processen kan starte forfra til efteråret, når den rette temperatur og lysmængde er tilstede. Der er ingen algevækst om vinteren, da vandtemperaturen er lav og lysmængden er minimal.

Opblomstringen af alger kan også skyldes en ubalance i fiskebestanden. Algerne blive holdt nede af zooplankton, men hvis der er mange skidtfisk (fx skaller og Brasen) som æder zooplankton, er der ikke nogen der kan spise algerne.  

Hvornår bliver alger giftige?

Alger giver normalt ikke anledning til problemer, når de forekommer i mindre mængde, men når vandtemperaturen stiger om sommeren, formerer algerne sig hurtigere, og ved masseopblomstring af blågrønalger kan de være giftige og være til gene for badende mennesker og dyr.

Giftstofferne kan give anledning til hudirritation og udslæt, og ved indtagelse af vandet kan der opstå forgiftninger.

Alger har en tendens til at samle sig langs bredden, og de udgør derfor en særlig risiko for små børn, der leger i vandkanten, og hunde, der drikker af vandet.

Hvorfor bevæger algerne sig rundt?

Masseopblomstringer af alger optræder især i perioder med varmt og stille vejr, hvor algerne samles i de øverste vandlag, mens blæst og fralandsvind betyder, at algerne spredes.

Dette betyder, at algeforekomster kan variere meget i tid og sted, og det er derfor ikke altid muligt at give en opdateret information om forekomst af giftige alger.

Alger i søerne 2024

Farum Sø er normalt meget klar, men i år er vandet blevet tidligt varmt og det har øget opblomstringen af alger (kiselalger). Når algerne dør synker de til bunds, hvor de opløses og bliver til næring igen. I normale år vil næringen blive på bunden, men på grund af den megen blæst er vandet blevet rodet op og næringen er kommet op i lyset igen, og er blevet til en ny omgang alger.

Nogle søer har også mange trådalger. Dette er igen den varme marts måned der har sat gang i væksten af trådalger.

I takt med at vores vintrer bliver mildere og klimaet ændrer sig, vil vi i fremtiden se flere tilfælde af alger tidligt på året.

Ikter er parasitter, som kan forekomme i vores søer (ferskvand).

Ikte-angreb er ufarlige, men kan være højst generende for især børn, særligt følsomme mennesker og allergikere.

Ikte-angreb forårsager udslæt og røde knopper, som normalt ikke kræver behandling. Er man stærkt generet af kløe efter badning, anbefales det at kontakte en læge.

Læs mere på Sundhed.dk