Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Kvaliteten af badevandet ved Furesøbad og Høje Klint er god

Furesøbad Strand er kommunens største og etablerede badestrand. Furesøen har også en mindre badestrand, Høje Klint. Badevandskvaliteten i Furesøen er god og målingerne viser blandt andet, at niveauet for PFAS-stoffer i søen ligger under grænseværdien (grænseværdien er 40 ng/l – i Furesøen er der målt 20 ng/l). Målingerne er foretaget ud fra Miljøministeriets forskrifter.

Badevandsanalyserne viser, at kvaliteten af badevandet er god.

Furesø Kommune undersøger vandkvaliteten i Furesø mindst 10 gange i løbet af badesæsonen i perioden fra ca. 1. juni til 1. september. Badevandsdirektivets mindstekrav er 4 gange i badesæsonen. Analyseresultaterne annonceres løbende på furesoe.dk

Claus Torp, by- og kulturdirektør:

”Furesø Kommune er som alle andre bekymret ift. PFAS og har derfor gjort en særlig indsats mht. kildeopsporing og har dermed reduceret PFAS udledning fra Stavnsholt Renseanlæg. Kommunen arbejder stadig på kildeopsporing i forhold til flourstoffer (gruppen af PFAS stoffer).

Vi følger debatten om målemetoder og har sammen med de øvrige kommuner, der grænser op til Furesøen, spurgt Styrelsen for Patientsikkerhed om de fortsat anbefaler samme målemetode – den som alle kommuner skal bruge i dag”.

PFAS-undersøgelser i Mølleåsystemet

Region Hovedstaden orienterede i oktober 2021 om fund af flourstoffer, herunder PFOS, på to lokationer i Mølleåen ved Lyngby Taarbæk. Siden har Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Gladsaxe og Furesø Kommuner arbejdet tæt sammen om at belyse problemets omfang.

Du kan fortsat bade i søerne

Som led i kildeopsporingen er der udtaget vandprøver fra søerne opstrøms Mølleåen, herunder Farum Sø, Vejlesø, Furesø, Bagsværd Sø og Lyngby Sø.

I ingen af de analyserede søer ligger koncentrationen af PFAS over et kritisk niveau. Det betyder, at du fortsat kan bade og dyrke vandsport i både Farum Sø og Furesø.

Badevand og svømmebade (Miljøstyrelsen)

Badevandskvaliteten vurderes baseret på data fra fire på hinanden følgende år, dvs. på mindst 16 prøver.

Gå til Miljøministeriets hjemmeside

Furesøbad

Frederiksborgvej 101
3500 Værløse

Følg os på de sociale medier