Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Oplevelser skal blomstre i Furesø

På det seneste møde i Erhvervskontaktudvalget fik deltagerne en orientering om den aktuelle indsats for at styrke turismen i kommunen. Ny destinationsfolder er første skridt for at få flere oplevelsesturister trukket til kommunen.

En af hovedaktørerne i turismeindsatsen er Torben Bo Toft Christensen, som er medejer af bærgården, Rokkedyssegaard. Sammen med Wonderful Copenhagen, Furesø Erhvervsforening og en række andre aktører i kommunen, er han med til at udvikle indsatsen i regi af fællesbrandet ”Copenhagen North”.

”Det er en større indsats, der skal til, hvis vi ønsker at sætte Furesø på turisme-landkortet. Vi styrker samarbejdet med aktørerne i Furesø, og så handler det om at give en fælles inspiration til, hvad man kan opleve i Furesø. Helt lavpraktisk vil vi til sommerferien introducere en ny destinationsfolder, med fokus på Flyvestationen og de oplevelser man kan få der og i omegnen”, udtaler Torben Bo Toft Christensen.

Den nye destinationsfolder bliver første skridt i det lokale samarbejde af turismeaktører, som forhåbentlig kan brede sig yderligere og dermed tiltrække flere der ønsker at bidrage til turismeindsatsen.

Hvis man ønsker at vide mere, kan man tage fat i Torben Bo Toft Christensen på torbenbo@rokkedysse.dk

Læs mere om forslag til at fremme turismen i Furesø

Læs mere om Copenhagen North

Copenhagen North (ekstern side)

Kontakt

Furesøbad

Frederiksborgvej 101
3500 Værløse

Følg os på de sociale medier